Et gensyn med SkoleIT Event
d. 29. marts 2023
Til SkoleIT Event samlede vi skolefolk fra hele landet om bæredygtighed og IT. Vi satte fokus på konkrete tiltag, der kan tages i brug med det samme og nedbringe CO2 forbrug.
Højdepunkter fra dagen
Den store bæredygtighedskrise
– og vejen ud af den
Thomas Hebsgaard, Zetland
I foråret klarlagde FN’s Klimapanel at kloden er blevet 1,1 grader varmere siden 1850 og at hele temperaturstigningen er menneskeskabt. Kort sagt består bæredygtighedskrisen af store udfordringer for klima og biodiversitet. Det skyldes hovedsageligt fossile brændsler og vores fødevaresystem, og konsekvenserne kan allerede mærkes på verdensplan, hvor naturen har taget skade og det koster menneskeliv. Heldigvis har vi imidlertid alle muligheder for at bremse opvarmningen og dermed bæredygtighedskrisen.
Hvad kan vi gøre?
Løsningen består af flere ting, og der er stor forskel på hvor meget de batter. Først og fremmest skal vi producere mad og energi med færre udledninger og mindre arealforbrug.
Vi kommer ikke udenom at vi skal spise mindre (rødt) kød og mere grønt, skære ned for animalsk produktion og tilvælge plantebaserede alternativer. Havremælk er et godt eksempel på at mindske eller erstatte opdræt af kvæg til mælkeproduktion.
Økonomisk vækst står ikke i modsætning til klima og bæredygtighed. Tværtimod er grønne investeringer en god forretning, som gavner os alle sammen. Det kan være energi (solceller, vindmøller, elbiler, energilagring og -styring) og grønnere madproduktion (præcisionsfermentering og cellebaseret kød, større brug af robotter og big data i landbruget).
Mange af de teknologier, der kan hjælpe os ud af bæredygtighedskrisen findes allerede, men det kræver mindre bureaukrati. Fx har vi mulighed for at handle hurtigt på vedvarende energi ved at sætte flere vindmøller op.
Nye teknologier til undervisningen og den grønne dagsorden
Angelique Espensen og Lars Jespersen, Microsoft
Klimamål
Som en del af en bæredygtig strategi er tre af verdens grønneste datacentre på vej til at blive bygget på Sjælland, forsynet af 100 % vedvarende energi. Microsoft har været CO2-neutrale siden 2012 og arbejder for at blive CO2-negative i 2030.
Microsoft Education Edition
Microsoft tilføjede i marts den første af en række nye funktioner i Teams, som de samlet kalder acceleratorer for læring. Tilføjelsen anvender den nyeste AI teknologi til at give eleverne løbende feedback, når de træner højtlæsning via “læsefremskridt”. Inden længe bliver det også muligt at træne kildekritik, søgeteknik og mundtlige oplæg med hjælp fra en digital coach, som kan analysere udtale, tempo og sprogbrug. Det kan være en hjælp i sprogfag, men også være god træning til elever, som endnu ikke er helt trygge ved at lave oplæg eller læse højt.
Kunstig intelligens
Microsoft er i fuld gang med at udvikle og integrere kunstig intelligens til at understøtte arbejde og undervisning. De har investeret stort i OpenAI og ChatGPT, som netop er blevet lanceret i version 4.0. Samtidig har Microsoft skabt “Microsoft 365 Copilot”, som er en assistentfunktion, baseret på ChatGPT, der giver dig mulighed for at få hjælp til at løse dine opgaver direkte i Microsofts programmer som fx Word og Excel.
Tjek CO2-aftryk på hardware
Surfacemaskiner er fremstillet med hensyn til materialer, mennesker og miljø. IT-hardware spiller en stor rolle i udledningen af CO2. Microsoft anbefaler at man tjekker et produkts PCF profil, når man vil købe nyt IT-udstyr. Det står for Product Carbon Footprint og viser information om produktet hele vejen rundt fra materialer til produktion, distribution, strømforbrug og genanvendelse. Der er PCF profiler for mange forskellige firmaer: Microsoft, Lenovo, Apple, m.fl.
Kom med ind i maskinrummet
Medlemmer af SkoleIT-holdet
Grønne tiltag
Vi kører med grøn strøm på vores datacentre og har sørget for at serverne lukker ned, når de ikke er i brug. Når I får SkoleIT Netværk kan jeres gamle udstyr byttes med nyt gennem en trade-in aftale hos Cisco, som også sørger for at jeres brugte udstyr bliver genanvendt og bortskaffet på ordentlig vis. Når I kører på Cisco-udstyr kan vi hjælpe med at forlænge levetiden på det gennem SkoleIT akutlager.
Print og papirforbrug er at andet område, hvor vi kan hjælpe med at nedsætte skolens CO2-aftryk. Med printmonitorering kan I se jeres samlede forbrug og udgifter og sammenligne perioder. Det er et godt værktøj til at ændre printvaner. I kan også skære ned på jeres papirforbrug og spare både tid og plads med Online OCR, så I scanner og deler filer frem for at kopiere flere eksemplarer.
Fra Unilogin til SkoleIT Login
I år bliver Unilogin udfaset for ansatte. SkoleIT Login er en nem og sikker login-løsning, som kan erstatte Unilogin 1:1.
SkoleIT Login er både IdP og NSIS-godkendt. Det betyder, at SkoleIT Login:
- kan bruges af alle tjenesteudbydere, der kræver NSIS-godkendelse.
- står på listen over godkendte IdP’er, som også inkluderer en håndfuld kommuner og enkelte andre udbydere.
SkoleCloud og undervisning
På eventet præsenterede vi SkoleCloud, der er en samlet pakke til jeres undervisning. Den baserer sig på enten Microsoft 365 eller Google Workspace, og tilføjer en række nye SkoleIT fordele og ekstra funktioner. Ambitionen er at hjælpe jer med at få det fulde udbytte af potentialet i digital undervisning.
Vi tror på, at de digitale værktøjer kan understøtte jeres projekt med at lave skole og samtidig bane vejen mod en grønnere hverdag. Men vi ved også godt, at det ikke sker af sig selv. Det kræver, at man kender værktøjerne og bruger dem på en meningsfuld måde. Derfor har vi ansat Rebekka som pædagogisk konsulent. Hun tilbyder kurser og webinarer til at inspirere og vejlede jer i brugen af digitale læringsværktøjer som Microsoft Teams og Google Classroom.
SkoleWiFi og godt indeklima
Vi anbefaler Cisco WiFi6E til skoler, fordi det har et nyt frekvensområde (6 GHz), der gør det muligt at sende og modtage større datamængder med kortere svartid. Det har også en strømbesparende indstilling, og skolens eget netværksudstyr kan bruges til at lave status på indeklimaet uden at skulle investere særskilt i måle-apparater. Levetiden på Cisco-produkter er cirka 10 år og indeholder de nødvendige teknologier til fremtiden.
De korte nyheder
Der blev også tid til at vende aktuelle emner som ChatGPT, cyberforsikring til Hosted Kontor og en status på GDPR og Microsoft 365 og Google Workspace.
Er du interesseret i at blive opdateret på aktuelle emner inden for skoler og IT, så er du velkommen til at deltage på vores webinarer.