Teknologiforståelse

– Få viden, erfaring og sparring til at arbejde med teknologiforståelse i undervisningen

Hvad handler kurset om?

Teknologiforståelse er på vej ind i grundskolen som et obligatorisk valgfag og skal samtidig indarbejdes i eksisterende fag. Det stiller nye krav til skolerne.
På kurset får du et godt udgangspunkt for at arbejde med teknologiforståelse og gøre dine elever klogere på den digitale verden. Der er både faglig fordybelse og praktiske øvelser, og det kræver ikke særlige tekniske forudsætninger – kun nysgerrighed og lyst til at lære.

Hvad får du med?

  • Introduktion til teknologiforståelse som fag- og kompetenceområde med afsæt i de politiske og faglige intentioner, som ligger bag.
  • Indblik i grundlæggende begreber som digital myndiggørelse, computationel tankegang og teknologisk handleevne.
  • Inspiration til praksisnære undervisningsforløb, som kan bruges direkte i din egen skolekontekst – både i valgfag og som en del af eksisterende fag.
  • Dialog og sparring med andre lærere fra frie og private skoler: Hvordan griber vi det an? Hvad virker? Hvor starter vi?

Målgruppe: Lærere fra frie og private grundskoler

Varighed: 1 kursusdag

Format: Fysisk kursus med oplæg, dialog og praktiske øvelser

Pris: 950kr. pr. deltager inkl. moms.

Derfor skal du deltage

Ta’ med som skolens ambassadør og kom hjem med både viden og idéer, som du kan dele og bruge sammen med dine kollegaer.

Kurset giver dig en solid forståelse for, hvad teknologiforståelse egentlig handler om – og hvordan I som skole kan arbejde strategisk og konkret med at inddrage teknologiforståelse i jeres undervisning. 

Vi anbefaler, at I deltager med to lærere fra skolen. Det giver jer de bedste muligheder for at komme godt i gang med opgaven.

Sjælland

Den 27. oktober 2025 kl. 12.30-15.30

Jylland

Den 29. oktober 2025 kl. 12.30-15.30

Teknologiforståelse på Sjælland
den 27. oktober 2025
kl. 12.30-15.30
Teknologiforståelse i Jylland
den 29. oktober 2025
kl. 12.30-15.30
Tak for din tilmelding
Du modtager en mail, når vi har mere info.