Job hos SkoleIT

Er du vores nye tekniske projektkoordinator?

SkoleIT er IT-afdeling for frie og private skoler i hele landet. Vi er i fuld gang med nye, spændende projekter og søger derfor en dedikeret kollega, som kan agere bindeled mellem vores forskellige afdelinger og teams. 

I SkoleIT er vi knap 50 personer, som arbejder sammen i et spændende krydsfelt mellem teknik og mennesker. Vi har et fælles fokus på at lette skolernes hverdag med IT inden for undervisning, arbejde og drift. 

Som teknisk projektkoordinator bliver du en central ressource i at eksekvere drift- og udviklingsprojekter. Dine kerneopgaver består blandt andet i at være tovholder og koordinere projekter, opgaver og arbejdsprocesser, så der er klare roller og rammer.

Hvem er du?

Du kan li’ mennesker. Du er opmærksom på din omverden og kan li’ at tale med andre. Du opbygger og vedligeholder relationer og kan tale med forskellige persontyper. 

Du er god til at kommunikere. Du er god til at sætte forståelige ord på tekniske processer og tænker og handler proaktivt i forhold til skolernes løsninger og behov. Du har gode engelskkundskaber. 

Du har gåpåmod. Du tager initiativ og har nemt ved at tilegne dig ny viden og lære fra dig. Du er interesseret i at lære nyt om spændingsfeltet mellem IT, uddannelse og læring.

Du ved noget om IT. Du har en solid teknisk forståelse, som du kan koble til projektkoordinering. Vi forestiller os, at du har en IT-orienteret uddannelse, og det er en fordel, hvis du har erfaring med at bruge din viden til at koordinere IT-projekter.

Din rolle hos os

Du har øje for den daglige drift og holder overblikket, så arbejdsgange og projekter kører. Du har tæt kontakt med dine tekniske kollegaer fra support og programmering i SkoleIT, og du sørger for, at opgaver bliver fulgt til dørs.

Du starter med et introforløb og får tidligt ansvar i den daglige drift. Dine arbejdsopgaver spænder bredt, men handler i høj grad om at planlægge og koordinere processer på tværs af SkoleIT og skoler. Det indebærer både rutinemæssige opgaver, nye projekter og videreudvikling af vores arbejde. 

Det er en fordel, hvis du har kørekort og adgang til bil.

Ansættelsesvilkår og løn

Vi holder løbende samtaler.

Vil du vide mere om arbejdsopgaverne, fællesskabet og kulturen i SkoleIT, så er du velkommen til at kontakte Julie Agerup i administration og HR på tlf. 43 58 45 75.

Lær SkoleIT bedre at kende